Sognerejser
Sognerejser er en fantastisk måde at udvikle og
styrke fællesskabet i sognet og arbejdet omkring kirken.
Når man som gruppe har været af sted sammen på en
rejse med indhold for både sjæl og legeme, har man
samtidig knyttet bånd og relationer, der kan bruges i et
frugtbart og spændende arbejde med sognet
efterfølgende.
Vores erfaringer viser desuden, at ca. 1/3 af deltagerne på
en sognerejse er gæster, der ikke normalt deltager i de
kirkelige handlinger. Sognerejsen er derfor et godt tilbud sammen
med de mange andre aktiviteter, der laves i sognet.
Vi gør det nemt for sognet at komme af sted på en
rejse sammen, da vi klarer alt det praktiske med transport, hotel,
forplejning og andre bookinger. Desuden er vi ansvarlig for
udarbejdelse af programmer for rejsen, plakater til
ophængning i sognegården og andre steder. Annonce til
lokalavisen samt anden markedsføring kan vi også
være behjælpelig med - dette aftales i forbindelse med
reservation af rejsen. Sammen laver vi et spændende program
for netop dit sogn, og jeres rejse!
Unitas Rejser assisterer gerne rejselederen med praktisk viden og
information om rejsemålet. På mange af
rejsemålene har vi autoriserede engelsk-/tysktalende guider,
der følger gruppen og fortæller om seværdigheder
og historien på stedet. Enkelte steder har vi dansktalende
guider. På denne måde er det et samarbejde mellem
rejseleder og guide, hvor du ikke skal vide alt!! Ønsker du
en dansk rejseleder med hjemmefra til at supplere dig,
undersøger vi gerne muligheden for dette.
Se vores eksempler på sognerejser for inspiration og kontakt
os for at høre nærmere.
Israel er knap 500 km fra nord til syd. Mod nord er Hermonbjerget med sne og mod syd ligger Eilat med koralrev. Der imellem finder man brændende ørken, frodige olivenlunde, æsler, kjortelklædte mænd og kvinder, moderne indkøbscentre, adstadige fårehyrder, travle fodgængere og bilkøer der sætter de utålmodige indbyggeres temperament på prøve.
Et besøg i Rom er som at tage en lang rejse fra oldtid til nutid, fra tiden o. 700 f. kr., da byen blev grundlagt over den romerske republiks og kejsertidens strålende og magtfulde kultur, gennem det kirkelige Rom, den nye verdenskirkes centrum, der kulminerer i renæssancens og barokkens pragt.
Vi danskere har mere tilfælles med Sachsen, end de fleste ved. Danskerne har traditionelt haft en høj stjerne i Luthers by Wittenberg. Danske studenter som Hans Tausen, Peder Palladius, Herluf Trolle, Niels Hemmingsen og Thomas Knudsen fra Hygum og mange flere flokkedes i begyndelsen af 1500-tallet om Luthers kateder og prædikestol.
Grækenland emmer af kirkehistorie, antik historie, et lækkert klima, et fantastisk køkken og en smuk natur. Kort sagt mange gode grunde til, at sognerejsen skal gå til Grækenland. Vi kan skræddersy en perfekt sognerejse, ved at trække på vores gode netværk af samarbejdspartnere. Vi kan tilbyde dansk guide, som er med jer hele vejen, fra I lander og til I igen sidder i flyet.
Tyrkiet er mødet imellem Øst og Vest, Islam og Kristendommen, Europa og Asien, ja kort sagt indbegrebet af en smeltedige!
Tyrkiet er med den kirkelige vinkel nærmest et overflødighedshorn af interessante steder at se og opleve. De 2 herrer, Johannes og Paulus, brugte hver især en del af deres tid her - og det forstår man til fulde!
Færøerne - en hårdfør og barsk, men frodig og grøn øgruppe i Atlanterhavet. Vejret, som er medvirkende til den fantastiske, smukke og rigt varierede natur, er meget omskifteligt. Sol, regn og tåge veksler måske flere gange om dagen. Besøg på det gamle bispesæde Kirkebø samt synet af Joakim Skovgaards altertavle i Kristianskirken i Klaksvik, er en stor oplevelse.
Tag på studierejse og få et godt kendskab til et spændende rejsemål og udarbejd i samarbejde med os et attraktivt tilbud til sognet. Læs mere om de enkelte rejser.
Vi er altid klar til at give en professionel sparring på jeres rejseønsker og sammen med jer sikre, at I får en fantastisk sognerejse
Vi ser frem til at høre fra dig!